Galleri den gamle skole:
I 2008 flyttede hele familien Ward til den skønne bygning i Sillerslev på Mors, kaldet den gamle skole. Fra 1925 til ca. 1965 var huset omdrejningspunkt for Sillerslevegnens børn- dog ikke den eneste skole i byen. Det var dengang man gik i skole om lørdagen og i 2 hold, således at det var nok med kun et stort klasseværelse.
Med over 300 m2 er der for en kunstner, Simon Ward, hans kone Hanne og de 4 børn masser af plads at være kreative på.
Galleri den gamle skole har været et projektbaseret Galleri, der hurtigt kunne åbne op, hvis en god idé/ tanke blev skabt eller modtaget. Hovedsageligt har galleriet huseret Simons malerier og collager, men der har også i flere år været åbent i forbindelse med Kulturjam på Mors-også med børnemaleri-udstilling. Nu er galleriets åbningstider fredag - søndag fra kl. 13.00 - 17.00.
Simon Ward:
F. 1967 i Kidderminster, England. Simon er født ind i en kreativ familie – med en far. Clifford T. Ward, der var singer-song writer i England i 70'erne. Simon mødte sin kone Hanne i London og har siden 1993 boet i Danmark, nu med 4 børn på den sydlige del af Mors. I 2008 købte familien den gamle skole i Sillerslev, hvor kunstneren Carl Bjerring også havde atelier. Dette omdannes nu 1-2 gange årligt til Galleri – den gl. skole. Simon blev kunstuddannet på Goldsmith´s College of art, London. Her havde han atelier i det berømte og berygtede kunstnermiljø Hackney. En tid som Simon selv beskriver som både meget eksperimenterende og også inspirerende med en omgangskreds af mange forskelligartede kunstnere. Især blev Simon her optaget af den skotske skulptør Jim Jack, som har beskæftiget sig med de meget naturalistiske objekter udformet i træ. Selv har Simon i mange år kredset omkring det geometriske i hans billeder samt naturen og især temaet, vand. Simons malerier og collager er ekspressionistiske, med sanselige detaljer samt små figurative overraskelser for øjet i form af cirkler, linjer og andre figurer, der synes at flyde rundt i et væld af sanselige farver.
Simon Ward (f. 1967 i Kidderminster, England.)
1985-88 Studerende på Goldsmith´s College, London University.
1988-91 Åben studie Hackney, London.
1991 Abbey Art Centre, gruppeudstilling, Barnet, North London.
1994 De nye, de unge. Udstilling på Palæet, Nykøbing Mors.
1994-12 Deltaget i Palæets årlige juleudstilling for lokale kunstnere.
2000 Solo sommerudstilling, Palæet Morsø Kunstforening.
2001 Udstilling på Kirsten Kjær Museum, Frøstrup.
2003 Udstilling på Århus Kommune Hospital i Kunstforeningen KÅK.
2006 Designet plakat for Morsø Naturklub.
2008 Designet plakat for: Ord på Mors. Lokal forfatterkonkurrence.
2008 Septemberudstilling, Kunstforeningen det Ny Kastet; Thisted.
2008-12 Udstilling i eget Galleri den Gl. Skole, Sillerslev på Mors, bl.a. i forbindelse med Kulturjam.
2009 Deltager i projekt: Mors i billedet~som maler og som galleri. Kurator Finn Have.
2009- Fast udstilling i Frøslev-Mollerup Sparekasse; Frøslev.
2009- Fast udstilling i Frøslev-Mollerup Sparekasse; Nykøbing Mors afd.
2011 Designet logo for Sillerslevvinen.
2012- Stor udstilling med ca. 20 malerier i Sparbank Nord, Nykøbing Mors afd.
2013 Udstilling af malerier i Duruphallens selskabslokaler. Jan.-april.
2013 designet logo for Ørding børne-hus.
Tankerne bag P&K ~"Parents and kids":
Samarbejde og fællesskab:
"Parents and kids" idéen kommer meget naturlig her hos os. Vi elsker at være kreative sammen. I et fællesskab udnyttes alles evner og med et godt samarbejde skabes der! Ingen kan undværes!
Natur og genbrug:
"Parents and kids" arbejder gerne og helst med naturens forunderlige materialer og ud fra en genanvendelig/genbrugstanke for at spilde mindst mulige af Jordens resurser. Limfjordens nærvær og resurser giver både inspiration og materialer til vores unikke: Limfjordsstager og Limfjordsfugle m.m.
Symbolik og kreativitet:
"Parents and kids" tager symbolikken i, at vi med de fælles ”hænder” kan skabe alvorligt. Vi har i årevis, hele familien, nydt at tegne, male, læse, plante, bygge, tale, diskutere, kigge, udforske, eksperimentere m.m.